Tantrayukti - adhikarana, yoga, padartha

Af Prof. A. Rangaprasad Bhat
Adhikarana, Yoga og Padartha er de første tre Tantrayukti - teknikker til let forståelse af gamle ayurvediske afhandlinger.
1.Adhikaranam: -
तत्र यमर्थमधिकृत्योच्यते तदधिकरणं- यथा रसं दोषं वा .सु.उ / 8.
tatra yamarthamadhikṛtyocyate tadadhikaraṇaṃ- yathā rasam doṣaṃ va || Su.U / 8 ||
Af disse vilkår Adhikarana er genstand om hvilken noget omtales. For eksempel-på (genstand for) Rasa eller på (genstand for) Dosha.

2.Yogaḥ : -
येन वाक्यं युज्यते स योगः. यथा- ’तैलं पिबेच्चामृतवल्लिनिम्बहिंस्राभयावृक्षकपिप्पलीभिः.
सिद्धं बलाभ्यां च सदेवदारु हिताय नित्यं गलगण्डरोगे`.
इत्यत्र तैलं सिद्धं पिबेदिति प्रथमं वक्तव्ये तृतीयपादे सिद्धमिति प्रयुक्तं, एवं दूरस्थानामपि पदानामेकीकरणं योगः .सु.उ / 9.yena vākyaṃ yujyate sa yogaḥ | yathā- ’tailaṃ pibeccāmṛtavallinimbahiṃsrābhayāvṛkṣakapippalībhiḥ |
siddhaṃ balābhyāṃ ca sadevadāru Hitaya nityaṃ galagaṇḍaroge` |
ityatra tailaṃ siddhaṃ pibediti prathamaṃ vaktavye tṛtīyapāde siddhamiti prayuktaṃ, EVAM dūrasthānāmapi padānāmekīkaraṇaṃ yogaḥ || Su.U / 9 ||

Begrebet ’Yoga" er den binding eller fletning af ord eller sætninger sammen. For eksempel - en olie behandlet med amṛtavalli, nimbi, hiṃsrā, Abhaya, vṛkṣaka, pippali, de to former for Bala og med devadāru, bør ordineres til drikkevand i alle tilfælde af Gala-ganda. Her den primære idé er ’Siddham pibet`i.e, skal koges og taget internt -. Faktisk ordet ’Siddham` anvendes i tredje kvartet af vers (tṛtīyapāde), som er nævnt langt væk fra ordet ’Pibet` skrevet i starten (prathamam) af sætningen.
Fremgangsmåden til ophørende eller binding af to forskellige ord, nævnte i to forskellige linjer af et vers kaldes en Yoga.

3. Padārthaḥ : -
योर्थोभिहितः सूत्रे पदे वा स पदार्थः पदस्य पदयोः पदानां वार्थः पदार्थः- अपरिमिताश्च पदार्थाः.
यथा- स्नेहस्वेदाञ्जनेषु निर्दिष्टेषु द्वयोस्त्रयाणां वार्थानामुपपत्तिर्दृश्यते, तत्र योर्थः पूर्वापरयोगसिद्धो भवति स ग्रहीतव्यः-
यथा- ’वेदोत्पत्तिमध्यायं व्याख्यास्याम` इत्युक्ते सन्दिह्यते बुद्धिः- कतमस्य वेदस्योत्पत्तिं वक्ष्यतीति, यतः ऋग्वेदादयस्तु वेदाः-
’विद विचारणे, विद्लृ लाभे,` इत्येतयोश्च धात्वोरनेकार्थयोः प्रयोगात्, तत्र पूर्वापरयोगमुपलभ्य प्रतिपत्तिर्भवति- आयुर्वेदोत्पत्तिमयं विवक्षुरिति- एष पदार्थः .सु.उ / 10.

yo`rtho`bhihitaḥ sūtre Pade va sa padārthaḥ padasya padayoḥ padānāṃ vā`rthaḥ padārthaḥ- aparimitāśca padārthāḥ |
yathā- snehasvedāñjaneṣu nirdiṣṭeṣu dvayostrayāṇāṃ vā`rthānāmupapattirdṛśyate, Tatra yo`rthaḥ pūrvāparayogasiddho bhavati sa grahītavyaḥ-
yathā- ’vedotpattimadhyāyaṃ vyākhyāsyāma` ityukte sandihyate buddhiḥ- katamasya vedasyotpattiṃvakṣyatīti, yataḥ ṛgvedādayastu vedāḥ-
’Vida vicāraṇe, vidlṛ lābhe,` ityetayośca dhātvoranekārthayoḥ prayogāt, tatra pūrvāparayogamupalabhya pratipattirbhavati- āyurvedotpattimayaṃ vivakṣuriti- esa padārthaḥ || Su.U / 10 ||

Udtrykket "Padartha" er det ord, som imples eller angiver den særprægede betydning af et dravya eller objekt. Padarthas er uendelige i antal.

Et par eksempler -
en) SNeha, Sveda, enñjan-en når det nævnes i en sætning, ville hver indebære to eller tre betydninger (som kunne ses i en ordbog) - ved sådanne lejligheder, bør betydningen af ​​dette ord gribes for at synkronisere og stemmer overens med tidligere eller senere ord, der anvendes i løbet af denne sammenhæng af vers i teksten. Denne regel bør anvendes i grasoping og analysere hver vers af de samhitas eller tantraerne af Ayurveda.
I førnævnte sammenhæng snehasvedāñjan-en, det "Sneha" skal forstås som snehana pUrvakarma og ikke som blandness, ømhed, kærlighed, tilknytning til, forkærlighed eller hengivenhed for, venskab etc betydninger som set i ordbogen.
Det "sveda" dog har flere synonymer som pr shabdakosha (ordbogen) ligesom sveden, svedende, arbejdende, varme, varme, instrumenter eller bod for at forårsage sved (Dvs.en diaphoretic, sudorific) etc., den kontekstuelle padasya Artha skal tages som Svedana pUrvakarma kun.
Ligesom kloge ord "Anjana" har følgende synonymer bliver nævnt i Shabda koshAs, nemlig,. - en slags national firben, navnet på en fantastisk slange, navnet på et træ, af et bjerg, med en konge mithilā-, af elefanten af ​​vest eller syd-vest kvarter, collyrium anvendes på øjenvipperne, blæk, nat, brand osv,

Som i den sammenhæng, det ovenstående citerede eksempel på - "snehasvedāñjana" - ordet "Anjana"indebærer den særlige betydning af collyrium påføres øjenvipperne. Den viden, som bliver mulig, når vi kontrollere og countercheck ved at kigge i de ord, der er nævnt før og post til tilstedeværelsen af ​​pada "snehasvedāñjana" at avle den nøjagtige sammenhæng med vers.

b) Ligesom klogt, i sætningen "Vedotpattim VyAkhya syamah" hvis betydning kan oversættes verbalt til "vi skal diskurs om oprindelsen af ​​den Veda"-, brugen af ​​ordet "Veda" ville sløre at forstå, hvilke af de Vedaerne kaldes blive discoursed på? Årsagen er, at ordet Veda er tegn på RG-Yajur-Senma-Atharvana veda etc., også.

Når det er sagt, hvis vi ville forsøge at forstå, at udtrykket (Veda) analog med den foregående eller efterfølgende brug af udtrykket, kan vi udlede roots vid` for ordet `Veda`. Roden ord (penda gennem Dhātupāṭha) indledningsvis gør os til at forstå det som ’Vicharana" (diskussion) eller ’Vindati" (at få). Efter introspektion, kan vi logisk kommet til den konklusion, at emnet skal discoursed på er oprindelsen af ​​Ayurveda, fordi vi læser en samhita eller tantra eller afhandling relateret til Ayurveda Chikitsa paddhati.