Tantrayukti - niyoga, vikalpa, samucchaya, uhya

Af Prof. A. Rangaprasad Bhat
Niyogaḥ- Dictum eller aforisme: -
Niyoga yukti er dictum eller aforisme dirigere et princip, der skal følges som regel eller pligt, i en autoritativ tone.
Eksempel: - Den sunde fødevarer (Pathya) alene bør partaken (for at opretholde en `s helbred).

इदमेव कर्तव्यमिति नियोगः. . यथा- पथ्यमेव भोक्तव्यमिति .सु.उ / 37 idameva kartavyamiti niyogaḥ | yathā- pathyameva bhoktavyamiti || Su.U / 37 ||
Niyoga yukti er dictum eller aforisme dirigere et princip, der skal følges som regel eller pligt, i en autoritativ tone.

Eksempel: - Den sunde fødevarer (Pathya) alene bør partaken (for at opretholde en `s helbred).

1. Vikalpaḥ- Muligheds: -
   इदं वेदं वेति विकल्पः. यथा- रसौदनः सघृता यवागूर्वा .सु.उ / 3 9.
   Idam vedaṃ veti vikalpaḥ | yathā- rasaudanaḥ saghṛtā yavāgūrvā || Su.U / 39 ||

Vikalpa er det udtryk bruges når noget siges at være dette eller hint, jeg. e., når der anvendes alternativer. Forexample - enten kød- suppe eller Yavagu (vælling) kogte med klaret smør (bør anvendes på en sådan og et sådant tilfælde).

Vikalpa yukti omes at spille en rolle, når nogle forslag baseret på "Enten / eller" princip bliver slået til lyd for, som et middel til alternative muligheder.

Eksempel: - rasaudanaḥ (Kød suppe) saghṛtā yavāgū: (ris vælling med ghee tilsat i det), va (eller).
Hvilket betyder, kan enten den person (sandsynligvis få rådgivet til en svækkede person) deltage kød suppe. Eller i tilfældet, hvis han er utilbøjelig til kødet, i stedet kan han drikke vælling tilføjet med ghee i det enten (med henblik på santarpanam).
Det skal bemærkes, at Vikalp type yukti giver muligheder ordet "va" (vāśabda) vil ses ledsager redegørelsen.

1. samuccayaḥ- Kombination / Gruppering: -
   इदं चेदं चेति समुच्चयः. यथा- मांसवर्गे एणहरिणादयो वतित्तिरिशारङ्गश्च प्रधानानीति .सु.उ / 38.
   Idam CEDAM Ceti samuccayaḥ | yathā- māṃsavarge eṇahariṇādayo vatittiriśāraṅgaśca pradhānānīti || Su.U / 38 || Gruppering af de forhold, baseret på deres ensartethed hvor i omtalen af ​​en primær domænenavn af sagen kollektivt bliver ansvarlig for angivelse af de andre sekundære domænenavne grupperet under sin overskrift.
   Eksempel i mAmsa varga, EnAdaya refererer til to slags hjorte nemlig ena (antilope) harina (hjort) - den lAvAdaya henviser til to slags fugle nemlig Lava (vagtel) tittira (agerhøns fugl).
2. ūhyam- Udledt / hvad der forstås : -
   यदनिर्दिष्टं बुद्धयावगम्यते तदूह्यम्. यथा- अभिहितमन्नपानविधौ चतुर्विधं चान्नमुपदिश्यते- भक्ष्यं भोज्यं लेह्यं पेयमिति, एवं चतुर्विधे वक्तव्ये द्विविधमभिहितम्- इदमत्रोह्यम्- अन्नपाने विशिष्टयोर्द्वयोर्ग्रहणे कृते चतुर्णामपि ग्रहणं भवतीति- चतुर्विधश्चाहारः प्रविरलः, प्रायेण द्विविध एव- अतो द्वित्वं प्रसिद्धमिति. किञ्चान्यत्- अन्नेन भक्ष्यमवरुद्धं, घनसाधर्म्यात्- पेयेन लेह्यं, द्रवसाधर्म्यात् .सु.उ / 40.
   दल्हन: - साम्प्रतमूह्याख्यां तन्त्रयुक्तिमाह- यदित्यादि. अनिर्दिष्टमिति साक्षादित्यर्थः. उदाहरणमाह- यथामिहितमित्यादि. कथमत्रोह्यं भवतीति कथनायाह- भक्ष्यं भोज्यं लेह्यं पेयमिति चतुर्धा वक्तव्ये द्विविधममिहितमत्रोह्यं भवति चातुर्विध्यमत्रोह्यं भवतीत्यर्थः. बुद्धिगम्यमूह्यं प्राक् प्रतिपादितं तत् कीदृश्या बुद्ध्या गम्यत इत्याह- अन्नपाने इत्यादि. अन्नपानयोर्विशिष्टयोरभ्यवहार्ययोर्ग्रहणे चतुर्णामभ्यवहार्यविशेषाणां भक्ष्यभोज्यलेह्यपेयानां ग्रहणं भवतीति. चातुर्विध्यमेव किमिति नोक्तमित्याशङ्कयाह- चतुर्विध इत्यादि. प्रविरल इति प्रकर्षेण विरलः क्वचित्कथञ्चिद्भावात्. प्रकारान्तरेणापि चतुर्विधत्वमाह- किञ्चान्यदित्यादि. अन्न केचित्पूर्वपक्षं कुर्वन्ति वाक्यार्थस्यास्पष्टाविद्यमानस्य योजनादूह्यं न तन्त्रयुक्तिरिति, लीनस्यानिर्दिष्टस्य चार्थस्य वाक्यादेवोहनेनोभयरूपस्य योजनादूह्यं तन्त्रयुक्तेरेव.सु.उ / 40.

   yadanirdiṣṭaṃ buddhayā`vagamyate tadūhyam | yathā- abhihitamannapānavidhau caturvidhaṃ cānnamupadiśyate- bhakṣyaṃ bhojyaṃ lehyaṃ peyamiti, EVAM caturvidhe vaktavye dvividhamabhihitam- idamatrohyam- annapāne viśiṣṭayordvayorgrahaṇe kṛte caturṇāmapi grahaṇaṃ bhavatīti- caturvidhaścāhāraḥ praviralaḥ, prāyeṇa dvividha EVA- ato dvitvaṃ prasiddhamiti | kiñcānyat- annena bhakṣyamavaruddhaṃ, ghanasādharmyāt- peyena lehyaṃ, dravasādharmyāt || Su.U / 40 ||

DalhaNa: - sāmpratamūhyākhyāṃ tantrayuktimāha- yadityādi | anirdiṣṭamiti sākṣādityarthaḥ | udāharaṇamāha- yathā`mihitamityādi | kathamatrohyaṃ bhavatīti kathanāyāha- bhakṣyaṃ bhojyaṃ lehyaṃ peyamiti caturdhā vaktavye dvividhamamihitamatrohyaṃ bhavati cāturvidhyamatrohyaṃ bhavatītyarthaḥ | buddhigamyamūhyaṃ Prak pratipāditaṃ tat kīdṛśyā buddhyā gamyata ityāha- annapāne ityādi | annapānayorviśiṣṭayorabhyavahāryayorgrahaṇecaturṇāmabhyavahāryaviśeṣāṇāṃ bhakṣyabhojyalehyapeyānāṃ grahaṇaṃ bhavatīti | cāturvidhyameva kimiti noktamityāśaṅkayāha- caturvidha ityādi | pravirala ITI prakarṣeṇa viralaḥ kvacitkathañcidbhāvāt | prakārāntareṇāpi caturvidhatvamāha- kiñcānyadityādi | anna kecitpūrvapakṣaṃ kurvanti vākyārthasyāspaṣṭāvidyamānasya yojanādūhyaṃ na tantrayuktiriti, līnasyānirdiṣṭasya cārthasya vākyādevohanenobhayarūpasya yojanādūhyaṃ tantrayuktereva || Su.U / 40 ||

Uhya er det udtryk bruges, når noget mere kan udledes af en intelligent mand, men ikke absolut bruges. For eksempel-det er blevet sagt i kapitlet om Anna-pana-Vidhi (kapitel XLVI, Sutra- Sthana) at Anna (fødevarer) er af fire typer, nemlig.,. Bhakshaja (tygbar) eller den faste fødevarer, der skal bidt med tænderne før spisning, (2) Bhojya (spiselig) eller den faste fødevarer korrekt i. e., som ikke at være bidt med tænderne, (3) Lehya (Lickable) eller semi-flydende fødevarer, der skal slikket som en latværge, og (4) Peya (drikkelig) eller den flydende fødevare korrekt der har til at blive drukket - men af ​​disse fire typer, har to slags kun (dvs. Anna og Paniya) været nævnt (i navngivning kapitlet). Her er det (sagde, at de to andre typer) er forstået. For, når kun to er nævnt i forbindelse med fødevarer og drikke, er optagelsen af ​​alle de fire deri let forstås.

Og hvorfor? Fordi udtrykket `Bhakshya` er indbefattet i udtrykket `Anna`-både værende af samme art, nemlig, fast føde -. Og udtrykket `Lehya` er indbefattet i udtrykket` Peya`-begge er af samme art, nemlig, væske. Og artiklerne i mad, selv om de er virkelig af fire slags, der normalt omtales i det fælles sprog for at være af to slags kun {nemlig, faste og flydende).