Tantrayukti - vyakhyana, svasanjna, nirvachana, nidarshana

Af Prof. A. Rangaprasad Bhat
Vyākhyānaṃ - Min fremhævelse : -
vyākhyānam er det at forklare eller fremhæve detaljerne i en given monografi. Eksempel - purusa med tyve fem tatvās er blevet forklaret i denne tantra (Sushruta Samhita). Når som kun de fireogtyve tatvās udgør denne krop er blevet nævnt på omkring de Purūṣain andre Āyurvedatantrās.

तन्त्रेतिशयोपवर्णनं व्याख्यानम्. यथा- इह पञ्चविंशतिकः पुरूषो व्याख्यायते, अन्येष्वायुर्वेदतन्त्रेषु भूतादिप्रभृत्यारभ्य चिन्ता .सु.उ / 33.
tantre`tiśayopavarṇanaṃ vyākhyānam | yathā- IHA pañcaviṃśatikaḥ purūṣo vyākhyāyate, anyeṣvāyurvedatantreṣu bhūtādiprabhṛtyārabhya CINTA || Su.U / 33 ||

vyākhyānam er det at forklare eller fremhæve detaljerne i en given monografi.
Eksempel - purusa med tyve fem tatvās er blevet forklaret i denne tantra (Sushruta Samhita). Når som kun de fireogtyve tatvās udgør denne krop er blevet nævnt på omkring de Purūṣain andre Āyurvedatantrās. Således understreger specificiteten af ​​emnet som pr åndsretning efterfulgt af forfatteren i forhold til den ene efterfulgt af forfatterne til anden schoolsis kendt som vyākhyānam

1. Svasañjñā - Forståelse af Teknisk sigt : -

अन्यशास्त्रासामान्या स्वसञ्ज्ञा. यथा- मिथुनमिति मधुसर्पिषोर्ग्रगणं- लोकप्रसिद्धमुदाहरणं वा .सु.उ / 34.
anyaśāstrāsāmānyā svasañjñā | yathā- mithunamiti madhusarpiṣorgragaṇaṃ- lokaprasiddhamudāharaṇaṃ VA || Su.U / 34 ||

Svasañjñāyuktidenotes de specifikke vilkår specielt anvendes i Ayurveda (asāmānyā) og ikke den ene med almindelig betydning som i andre end Ayurveda (anyaśāstra) hellige skrifter.

Eksempel- Udtrykket ’Mithuna` på andre end Ayurveda punkter pairing- samleje osv hellige skrifter.,.
Hvor der som i Ayurveda ordet Mithuna: kombinationen af ​​blandingen fremstillet ud fra honning og ghee (mithunamiti madhusarpiṣorgragaṇaṃ).

Samme holder tilfældet med den fælles betegnelse Catursneha som skal gribes i Ayurveda som Mahāsneha.

1. Nirvacanaṃ - Etymologi: -
   निश्चितं वचनं निर्वचनम् | यथा- आयुर्विद्यतेस्मिन्ननेन वा आयुर्विन्दतीत्यायुर्वेदः || Su.U / 35 ||
   niścitaṃ vacanaṃ nirvacanam | yathā- āyurvidyate`sminnanena va āyurvindatītyāyurvedaḥ || Su.U / 35 ||

निर्वचनमाह- निश्चितमित्यादि | उदाहरणमाह- यथा आयुर्विद्यतेस्मिन् इत्यादि || Su.U / 35 || nirvacanamāha- niścitamityādi | udāharaṇamāha- yathā āyurvidyate`smin ityādi || Su.U / 35 ||

Nirvacana er den etymologiske afledning af et begreb. Det emne, der som omhandler Ayush aka livet (Āyurvidyate), og midlerne til at opretholde Ayush aka levetid (Āyurvindatī) er Āyurvedaḥ.

1. Nidarśanaṃ - Sammenligningseksempler: -
   

दृष्टान्तव्यक्तिर्निदर्शनम्. यथा- अग्निर्वायुना सहितः कक्षे वृर्द्धि गच्छति तथा वातपित्तकफदुष्टो व्रण इति .सु.उ / 36.
dṛṣṭāntavyaktirnidarśanam | yathā- agnirvāyunā sahitaḥ kakṣe vṛrddhi gacchati tathā vātapittakaphaduṣṭo Vrána iti || Su.U / 36 ||

Nidars`ana er det udtryk bruges, når betydningen af ​​et ord eller en sætning bliver markant angivet (vyaktirnidarśanam) med egnede eksempler (dṛṣṭānta).

Eksempel:- agnirvāyunā sahitaḥ kakṣe vṛrddhi gacchati (Branden af ​​en brændende trækul inde begrænset sted som et værelse vokser flamingand fylder hele rummet, når det kommer i kontakt med vayu) - tathā vātapittakaphaduṣṭo Vrana ITI (så det er tilfældet med Vrana aka mavesår, som får stigende i sin størrelse og dybde med i sin sthāna aka indespærring når det bliver behæftet med vata, pitta og kapha doshas.
Her den særprægede indikation af ord er "agnirvāyunā sahitaḥ til vātapittakaphaduṣṭo" og "kakṣe vṛrddhi efter ordene Vrana iti".