Tantrayukti: anekanta, purvapaksha, nirnaya, anumata

Af Prof. A. Rangaprasad Bhat
Anekanta - Variable regler: -
Anekāntaḥ (Variable regler) er det udtryk bruges til at betegne vished i nogle tilfælde og usikkerhed i visse andre tilfælde. Eksempel - mange myndigheder at fastslå følgende Dravya` som den vigtigste faktor (dravyaṃ pradhānaṃ), nogle holde Rasa` eller smag til stede i en dravya at være den primære faktor (kecidrasaṃ), nogle igen holde `virya` eller potensering at være den principal faktor (kecidvīryaṃ) og andre hold "vipāka" at være den primære faktor (kecidvipākam) .Dette variabilitet af regler, når de anvendes i en afhandling er kendt som Anekāntaḥ yukti (Variable regler).

क्वचित्तथा क्वचिदन्यथेति यः सोनेकान्तः. यथा- केचिदाचार्या ब्रुवते द्रव्यं प्रधानं, केचिद्रसं, केचिद्वीर्यं केचिद्विपाकमिति .सु.उ / 24.
kvacittathā kvacidanyatheti yah so`nekāntaḥ | yathā- kecidācāryā bruvate dravyaṃ pradhānaṃ, kecidrasaṃ, kecidvīryaṃ kecidvipākamiti || Su.U / 24 ||

Anekāntaḥ (Variable regler) er det udtryk bruges til at betegne vished i nogle tilfælde og usikkerhed i visse andre tilfælde. Eksempel - mange myndigheder at fastslå følgende Dravya` som den vigtigste faktor (dravyaṃ pradhānaṃ), nogle holde Rasa` eller smag til stede i en dravya at være den primære faktor (kecidrasaṃ), nogle igen holde `virya` eller potensering at være den principal faktor (kecidvīryaṃ) og andre hold "vipāka" at være den primære faktor (kecidvipākam) .Dette variabilitet af regler, når de anvendes i en afhandling er kendt som Anekāntaḥ yukti (Variable regler).

1. Pūrvapakṣaḥ - Umiddelbart udsigt : -
   आक्षेपपूर्वकः प्रश्नः पूर्वपक्षः. यथा- कथं वातनिमित्ताश्चत्वारः प्रमेह असाध्या भवन्तीति .सु.उ / 25.
   ākṣepapūrvakaḥ praśnaḥ pūrvapakṣaḥ | yathā- kathaṃ vātanimittāścatvāraḥ prameha asādhyā bhavantīti || Su.U / 25 ||

Under en logisk diskurs (epistemologi), at hæve en forespørgsel i pro tempore (for tiden) sammen med en indsigelse (ākṣepapūrvakaḥ praśnaḥ) at avle klarhed af oversigten, falder ind under pūrvapakṣaḥ yukti.
Eksempel - - kathaṃ vātanimittāścatvāraḥ prameha (Hvorfor er, at vata forårsagede fire typer prameha) asādhyā bhavantīti (anses for at være asādhyā aka uhelbredelig).

Byrden probandi (bevisbyrde) således falde over den person, der forklarer de umiddelbare af spørgeren, toproduce det tegn på, at enten vil flytte den konklusion væk eller holde fast i konklusionen fra standard position (asādhyā), til at party`s ( explainer`s) egen position logisk viden.

1. Nirṇayaḥ yukti - påhviler probandi (Bevisbyrde) :-
   
   तस्योत्तरं निर्णयः. यथा- शरीरं प्रपीड्य पश्चादधो गत्वा वसामेदोमज्जानुविद्धं मूत्रं विसृजति वातः एवमसाध्या वातजा इति .26.तथा चोक्तम्- कृत्स्नं शरीरं निष्पीड्य मेदोमज्जावसायुतः. अधः प्रकुप्यते वायुस्तेनासाध्यास्तु वातजाः 0,27.
   tasyottaraṃ nirṇayaḥ | yathā- śarīraṃ prapīḍya paścādadho gatvā vasāmedomajjānuviddhaṃ mūtraṃ visṛjati vātaḥ evamasādhyā vātajā ITI | 26 | tathā coktam- kṛtsnaṃ śarīraṃ niṣpīḍya medomajjāvasāyutaḥ | adhaḥ prakupyate vāyustenāsādhyāstu vātajāḥ | 27 |

Nirṇaya (probandi aka bevisbyrde) er svaret på en Purva-Paksha eller primafacie spørgsmål rejst.

eksempel - Til en primafacie rejst om, hvorfor de 4 typer vAtajaprameha skal conisderd som asadya? Den tilhørende påhviler probandi aka nirṇaya yukta svar vil være på følgende måde.

Den vata på at have forværret fra dets oprindelse følgelig bevæger sig i Adho Gati bærer Medas, vasa og Majja til blæren og får udskilles gennem urinen fører til kshaya af den ovenfor nævnte dhatus, ved virkningen af ​​Vata. Kun dermed fire vataka sorter prameha er asadhyam. Mere over på grund af effekten af ​​Majja kshaya, den Purva Purva dhathu kshaya også bliver udledt som værende årsagen til incurability af vataja sorter af prameha (ato majjakṣaye pūrvapūrvadhātukṣayādasādhyatvamityarthaḥ).

20. Anumataṃ - Aftale eller billigelse: -
परमतमप्रतिषिद्धमनुमतम्. यथा- अन्यो ब्रूयात्- सप्त रसा इति, तच्चाप्रतिषेधादनुमन्यते कथञ्चिदिति .सु.उ / 28.
paramatamapratiṣiddhamanumatam | yathā- anyo brūyāt- Sapta Rasa ITI, taccāpratiṣedhādanumanyate kathañciditi || Su.U / 28 ||

Anumata er det udtryk bruges, når en udtalelse fra en anden person (paramatam) citeres som sådan eller er citeret af ikke at gendrive eller ikke discreditingit (apratiṣiddham).
Eksempel -anyo brūyāt (Nogle andre myndigheder oplyser) - Sapta Rasa ITI (at der er syv Rasas eller smag), Tacca (dette er) pratiṣedhād (ikke modbevist), anumanyate kathañciditi (og siges at være Anumata eller sanktioneret dvs. approbated af forfatteren)
Tail note: - I lingvistik, approbatives er de ord eller grammatiske former, der angiver en positiv indflydelse. Det vil sige, at de udtrykker påskønnelse eller godkendelse af højttaleren. Nogle gange kan en term kan begynde som en nedsættende ord og i sidste ende blive vedtaget i en approbative forstand.