Tantrayukti - arthapatti, Prasanga, viparyaya, ekanta

Af Prof. A. Rangaprasad Bhat
Arthapatti - Disjunktiv hypotetiske syllogisme : -
En Artha eller objectthough når den ikke er direkte nævnt, stadig, hvis det kan formodes eller udledes indirekte at avle den viden, processen med yukti involveret i at erhverve Jnana af objektet er kendt som Arthāpatti yukti.

यदकीर्तितमर्थादापद्यते सार्थापत्तिः. यथा- ओदनं भोक्ष्ये इत्युक्तेर्थादापन्नं भवति- नायं पिपासुर्यवागूमिति .सु.उ / 20.
yadakīrtitamarthādāpadyate sā`rthāpattiḥ | yathā- odanaṃ bhokṣye ityukte`rthādāpannaṃ bhavati- nāyaṃ pipāsuryavāgūmiti || Su.U / 20 ||

DAlhaNa: -
अर्थापत्तिमाह- यदकीर्तितमित्यादि. अकीर्तितम् अप्रतिपादितम् तदुदाहरणमाह- यथौदनमित्यादि. नायं पातुमिच्छुर्यवागूमित्यर्थ.सु.उ / 20.
arthāpattimāha- yadakīrtitamityādi | akīrtitam apratipāditam tadudāharaṇamāha- yathaudanamityādi | nāyaṃ pātumicchuryavāgūmityartha || Su.U / 20 ||

En Artha eller objectthough når den ikke er direkte nævnt, stadig, hvis det kan formodes eller udledes indirekte at avle den viden, processen med yukti involveret i at erhverve Jnana af objektet er kendt som Arthāpatti yukti.
eksempel -
En person, når siger - "odanaṃ bhokṣye - Jeg vil nyde odanam (kogte ris)", er det indirekte undertood af sig selv at sige "nāyaṃ pipāsuḥ yavāgūmiti - hvilket betyder, - Jeg ved ikke drikke yavāgu (ris grød)".

Den adskillende hypotetiske syllogisme af således opnåede viden er gennem arthāpatti tantra yukti.

1. viparyayaḥ - modsigelse: -
   यद्यत्राभिहितं तस्य प्रातिलोम्यं विपर्ययः. यथा- कृशाल्पप्राणभीरवो दुश्चिकित्स्या इत्युक्ते विपरीतं गृह्यते दृढादयः सुचिकित्स्या इति .सु.उ / 21.
   yadyatrābhihitaṃ tasya prātilomyaṃ viparyayaḥ | yathā- kṛśālpaprāṇabhīravo duścikitsyā ityukte viparītaṃ gṛhyate dṛḍhādayaḥ sucikitsyā iti || Su.U / 21 ||

Viparyaya yukti (modsigelse) ses at have været brugt, - "når de (synlige) ord i en erklæring (yadyatrābhihitaṃ), formidler samtidig en (skjult) sekundær erklæring med en ganske modsat og anden betydning (prātilomyaṃ ITI viparītam), sammen med den oprindelige betydning af den primære erklæring. (viparyayeṇa viparītameva gamyate- DalhaNA).
Eksempel -Den redegørelse - "kṛśālpaprāṇabhīravo - afmagret, svækkede deprimerede personer er vanskelige at behandles medicinsk (duścikitsyā). Gennem viparyaya yukti, bliver det klart, at "dṛḍhādayaḥ sucikitsyā ITI - Personer med stærk fysik, fysisk styrke og viljestyrke osv, er nemme at blive behandlet med medicin".

1. Prasaṅgaḥ - Forudsætning:-

प्रकरणान्तरेण समापनं प्रसङ्गः, यद्वा प्रकरणान्तरितो योर्थोसकृदुक्तः समाप्यते स प्रसङ्गः.
यथा- पञ्चमहाभूतशरीरिसमवायः पुरुषस्तस्मिन् क्रिया सोधिष्ठानमिति वेदोत्पत्तावभिधाय, भूतचिन्तायां पुनरुक्तं- यतोभिहितं पञ्चमहाभूतशरीरिसमवायः पुरूष इति, स खल्वेष कर्मपुरुषश्चिकित्साधिकृत इति .सु.उ / 22.

prakaraṇāntareṇa samāpanaṃ prasaṅgaḥ, yadvā prakaraṇāntarito yo`rtho`sakṛduktaḥ samāpyate sa prasaṅgaḥ |
yathā- pañcamahābhūtaśarīrisamavāyaḥ puruṣastasmin KRIYA so`dhiṣṭhānamiti vedotpattāvabhidhāya, bhūtacintāyāṃ punaruktaṃ- yato`bhihitaṃ pañcamahābhūtaśarīrisamavāyaḥ purusa iti, sa khalveṣa karmapuruṣaścikitsādhikṛta iti || Su.U / 22 ||

Slutningen af ​​forklaringen af ​​en primær monografi (prakaraṇāntara) i et kapitel, der fører til starten af ​​den seconday forudsætning forklaret i et andet kapitel, og der byproviding konklusionen (samāpanaṃ) for den primære monografi skyldes tilpasning af Prasaṅgaḥ yukti.

Den Prasaṅgaḥ yukti gælder også for en situation, hvor i, ", når den samme essens emne er gentaget i forskellige ord på forskellige steder (vedrørende samme emne).

Eksempel - Over kapitlet af "Vedotpatti" i Sutra-Sthana det bliver forklaret om en primær monografi om Purusha at - ’Purusha er kombinationen DEN pañcamahābhūta og śarīri (sjælen). Eftersom de fysiologiske karma forekomme med i purusha, bliver han genstand for behandling (i at bevare de fysiologiske karma i hans krop i ikke at få konverteret til patologisk karma).

Mere eller mindre den samme version af udsagn bliver gentaget i "BhUtavidyA" kapitel som en sekundær monografi eller forudsætning, hvor det bliver angivet som "yato`bhihitaṃ pañcamahābhūtaśarīrisamavāyaḥ purusa iti, sa khalveṣa karmapuruṣaścikitsādhikṛta iti". Og således det bliver konkluderet, at Karma Purusha der er en oplivet menneske, er det adhikrta at gennemgå chikitsa, når han står over for nogle sundhedsmæssige problemer.

Et andet eksempel :;

snehavirekādhikārayornavajvarī niṣiddhaḥ, punarjvarādhikāre taruṇajvariṇaḥ snehaśodhane niṣiddhe iti adhikaraṇe`ntaritasyarthasyāsakṛduktiḥ.
Herovre den primære monografi isSnehana karma. Den sekundære forudsætning, som tilvejebringer en afgørende viden er jvara.In den chapte af sneha adhikAra det bliver angivet som "snehana er kontraindiceret i nava jvara (akut feber)". Den samme erklæring som forudsætning aka Prasaṅgaḥ får konkludere i jvara adhikAra hvor i RKLÆRING afspejler følgende konklusion "i Taruna jvara (akut feber), den sneha shodhana er kontraindiceret".

1. Ekāntaḥ - uforanderlig regel : -

यदवधारणेनोच्यते स एकान्तः. यथा- त्रिवृद्विरेचयति, मदनफलं वामयति (एव) .सु.उ / 23.
yadavadhāraṇenocyate sa ekāntaḥ | yathā- trivṛdvirecayati, madanaphalaṃ vāmayati (eva) || Su.U / 23 ||

Ekāntaḥ yukti er det udtryk bruges til at betegne en ting, der er konstant og sikker i alle tilfælde. Eksempel - Trivrit forårsager udrensning, og Madana phala producerer opkastning.